At høre ”ja”et i ”nej”et

Af Inbal Kashtan

Nej! Det frygtede ord er blevet sagt. Du har bedt dit barn om at gøre noget helt rimeligt, som for eksempel at smøre sig ind i solcreme på en varm og solrig dag; vaske sine hænder før I spiser; tage sine sko på, så I kan komme ud af døren; samle det legetøj op, som han har spredt rundt i stuen; børste sine tænder før han går i seng; gå i seng!

Men dit et-, to-, tre-, fire-årige - eller endnu større - barn har sin egen opfattelse. Du sætter stor pris på hans selvstændighed; hans voksende uafhængighed og vedholdenhed; hans ønske om selv at bestemme hvad han vil og hvornår. Men du ville ønske, at han var fornuftig! Du ville ønske, at han uden så meget vrøvl ville gøre det, du ønsker, at han skal gøre. 

At få det vi ønsker og det vore børn ønsker til at forenes kan sætte vores tålmodighed og vore evner på en hård prøve. Den ene bog efter den anden om børn og opdragelse bekræfter dette og fokuserer på hvordan vi får vore børn til at gøre det, vi ønsker de skal gøre – ved hjælp af enten disciplin, belønning, straf eller dialog. 

Ikkevoldelig kommunikation (IVK) tilbyder et perspektiv og nogle færdigheder, som hjælper os længere og dybere med dialogen end nogen anden proces, jeg er stødt på. Ikkevoldelig kommunikation bygger på den antagelse, at enhver menneskelig handling er et forsøg på at opfylde vore behov(1) og at forståelse for og empati(2) med disse behov skaber tillid og kontakt mellem parterne og – i en større sammenhæng – fred. Dette værdigrundlag er omsat til et meget anvendeligt sæt kommunikationsredskaber, som forbedrer vore evner til at genkende og have empati med vore egne og andre menneskers følelser og behov. Ved at anvende ikkevoldelig kommunikation regelmæssigt (eller blot en gang imellem!) kan vi skabe 
kontakt(3), tillid og samarbejde mellem alle familiens medlemmer, uanset alder.

En IVK dialog

For nylig skrev en mor til mig og fortalte om en konflikt, som de fleste forældre til småbørn og børn i førskolealderen vil nikke genkendende til. Hun ville gerne vide hvordan hun, uden at anvende magt, kunne forholde sig til et ”nej” fra sin to-årige datter. Hun beskrev følgende situation:

”Somme tider nægter min datter at sætte sig i autostolen og så tvinger vi hende. Det gør vi blandt andet for at beskytte hende mod at lide overlast. Men man kunne indvende, at vi simpelthen kunne vælge at vente med at køre nogen steder til vi kan overtale hende til at sætte sig ind frivilligt. Men ligesom de fleste andre har vi altid travlt og det at vente er sjældent en særlig praktisk mulighed”. 

En IVK dialog vil ikke nødvendigvis hjælpe den voksne med at løse dette problem hurtigt, men en sådan dialog vil uden tvivl hjælpe hende med at få den kvalitet, som hun ønsker i 
kontakten med sit barn. Hvis hun vælger at tage sig tid til at skabe kontakt med sit barn (hvilket faktisk nogen gange får tingene til at gå hurtigere), kunne dialogen forløbe nogenlunde således:

Mor:

Så! Nu skal vi hen til bedstefar.

Barn:

NEJ! NEJ! NEJ!

Mor:

Er det, du laver, rigtigt sjovt og vil du gerne fortsætte med det?
(I stedet for at høre ”nej”, hører moderen hvad barnet siger ”ja” til, ved at gætte(4) sig til hendes følelser – glæde – og hendes behov – at lege og vælge selv) 

Barn: 

JA! Jeg vil grave i haven.

Mor:

Du synes virkelig det er sjovt at grave i haven?

Barn:

Ja!

Mor:

Jeg nyder at se hvor sjovt du har det. Jeg er bekymret, fordi jeg gerne vil komme på det tidspunkt jeg har sagt jeg ville komme.
(I stedet for selv at komme med et ”nej” udtrykker moderen sine følelser og sit behov for ansvarlighed).

Mor:

Hvis vi skal være hos bedstefar til den tid jeg fortalte ham, at vi ville komme, så er det på tide at tage afsted nu. Så er du villig til at sætte dig op i autostolen nu? 
(Moderen slutter med en anmodning(5), som fortæller datteren hvad moderen kunne tænke sig i dette øjeblik, for at få opfyldt sine behov).

Barn:

NEJ! Jeg vil grave i haven nu!

Mor:

Nu er jeg forvirret og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg nyder at se dig lave noget, som du synes er sjovt og jeg vil samtidig gerne gøre det, jeg sagde jeg ville gøre.
(Moderen viser sin datter, at hun gør sig umage med at imødekomme begges behov).

Mor:

Er du villig til at sætte dig ind i bilen om fem minutter, så vi kan komme derhen snart?
(Moderen foreslår en løsning, som måske kan imødekomme begges behov, igen i form af en anmodning).

Barn:

Okay.

Eller måske gik det ikke helt så let…

 

Barn

NEJ!!! Jeg vil ikke af sted! Jeg vil blive hjemme!

Mor:

Er du meget frustreret nu? Vil du gerne selv bestemme hvad du vil lave?
(Moderen skaber kontakt med sin datter ved at vise hende, at hun forstår og accepterer hendes stærke følelser og hendes behov for selvstændighed.)

Barn

Ja! Jeg vil grave i haven!

Mor:

Det forstår jeg. Jeg er ked af det, fordi jeg gerne vil lave planer, som fungerer for os allesammen. Er du villig til, sammen med mig, at finde på nogle idéer til hvad vi kan gøre, som vil fungere for os begge to lige nu?
(Moderen udtrykker igen sin omsorg og sit ønske om at imødekomme begges behov og hun foreslår en anden løsning, som måske også vil imødekomme datterens behov for valgfrihed og selvstændighed).

Barn:

Det vil jeg godt.


Alt afhængig af barnets alder kan løsningsforslagene, som måske kan imødekomme alles behov, komme fra forælderen, med tilbagemeldinger fra barnet, eller fra begge parter. Min søn begyndte at finde på strategier(6), der kunne imødekomme alles behov, før han fyldte tre år. Ofte nyskabende og anvendelige strategier, som vi ikke selv havde overvejet.

Selvom barnet, på dette stadie, måske stadigvæk siger ”nej”, giver ikkevoldelig kommunikation mulighed for en dialog, som giver os en tættere kontakt. Når barnet gentagne gange oplever, at han kan have tillid til, at den voksne respekterer hans behov såvel som sine egne, vil han til stadighed udvikle sin evne til at tage hensyn til andres behov og til at handle på en måde, så disse behov bliver imødekommet.

At imødekomme behov er grundlaget for strategier

Når vi anvender ikkevoldelig kommunikation fokuserer vi på, hvordan vi kan tilgodese alle parters behov. Nogle gange udsætter vi en beslutning indtil vi har fået den kontakt med hinanden, som kan danne grundlaget for en løsning. Når moderen i eksemplet med køreturen, har skabt den ønskede kontakt til datteren, vil de måske udtænke en række forskellige strategier, alt afhængig af hvilke behov, der opleves vigtigst lige nu. Moderen indser måske, at hun kunne opfylde sit behov for ansvarlighed ved at ringe til bedstefar og lave aftalen om til en time senere. Hun kunne vælge at opfylde sit behov for betænksomhed ved at give mere inderligt udtryk for sine følelser og behov og søge forståelse hos datteren. Eller hun kan rette opmærksomheden mod sine behov for ro og harmoni og vælge at ændre planerne. Hvis hun ændrer planerne fordi hun bevidst vælger at opfylde datterens behov, er det noget ganske andet end at ”give efter” for barnets ”luner”. 

At skabe kontakt med barnets behov kan bane vejen for atter andre strategier. Måske har barnet et inderligt behov for at lege, og dette behov kan måske tilgodeses med nogle forslag til hvad hun kan lave, når de kommer hen til bedstefar. Måske har hun et stærkt behov for selvstændighed, som for eksempel kan blive imødekommet ved at hun selv kan bestemme, hvornår hun er klar. Hun har også et behov for at bidrage(7) til andres liv. Hvis moderen finder en måde at udtrykke sine egne følelser og behov og fremsætte klare anmodninger til datteren, kan hun hjælpe datteren med at komme i kontakt med hendes iboende behov for at bidrage til andre, sådan at barnet selv vælger at sætte sig ind i bilen frem for at gøre det fordi hun tabte en ”magtkamp”.

Hvis moderen bliver ved med ærligt at udtrykke sine følelser og behov og leve sig ind i datterens følelser og behov, så vil mor og datter under alle omstændigheder opbygge nogle færdigheder, som de kan bruge til at finde strategier, som fungerer for dem, resten af livet.

Hvilken forskel gør det at høre et ”ja”?

Når vores børn siger ”nej” og vi hører ”nej”, så har vi ofte kun to, utilfredsstillende, muligheder: Enten affinder vi os med deres ”nej” eller vi tilsidesætter det. Når vi vælger at oversætte vores børns ”nej” og forstår ”ja”et bagved, opnår vi dybere indsigt i, hvad der motiverer vore børns handlinger: Behov, som er fælles for alle mennesker.

Når vi får en dybere forståelse af vores børn, føler vi os sædvanligvis mere forbundet med dem og de med os. Mennesker, der er forbundet med hinanden, har bedre muligheder for at udtænke kreative strategier, som kan imødekomme deres behov, kan udvise velvilje mod hinanden og en større grad af tålmodighed og tolerance, hvis deres behov ikke bliver imødekommet lige i øjeblikket. I min familie betyder dette ikke, at vi altid kan finde en nem løsning. Men det betyder, at disse dialoger næsten altid nærer vore relationer, og at vi har dyb tillid til hinanden med hensyn til vore følelser og behov. Det er denne kvalitet jeg ønsker i samværet med både mit barn og min partner.

At ændre vores reaktion på vores børns ”nej” betyder, at vi til dels giver slip på den magt, vi har over vores børn, ved at frafalde (eller i det mindste reducere) vore egne ”nej”er til dem. Det betyder, at vi, ud fra en forståelse af vore egne og vore børns behov, er villige til at slippe vores binding til bestemte strategier. Det betyder, at vi fokuserer på hvilken slags forhold vi ønsker at have til vore børn, hvad vi ønsker at lære dem, og hvilken slags verden vi ønsker at forberede dem til.

Men at bruge ikkevoldelig kommunikation betyder ikke, at vi skal opgive at tilgodese vore egne behov! Vore dybe menneskelige behov er betydningsfulde og vi har effektive redskaber, som vi kan bruge til at imødekomme dem: Vi kan udtrykke vore følelser og behov inderligt og lære at identificere, hvad vi gerne vil have, som vil kunne tilgodese vore behov uden at det sker på bekostning af vore børn. Uden at bruge skyld, skam eller forlange underkastelse kan vi imødekomme vore behov ved at være i kontakt med os selv og vore børn.

Vi løber en risiko ved at fremsætte en anmodning til vore børn i stedet for et krav eller ultimatum: Måske siger de bare ”nej”, og så tænker vi måske, at det bliver vi bare nødt til at acceptere. På den anden side har vi ikke så meget at miste, for børn siger ofte ”nej”, også når vi stiller krav! Sikke herligt det så er at opdage, at vi ved at høre ”ja” får friheden til ikke at tage ”nej” for pålydende. Vi kan bruge ”nej”et (fra vore børn, vore partnere eller os selv) som afsæt til en værdifuld dialog, som kan bringe os alle tættere sammen og føre os hen imod opfyldelsen af alles behov.

Ordforklaringer til teksten:
(1) behov: I IVK forstås behov som de behov der er fælles for alle mennesker og er uden reference til specifikke personer og/eller specifikke handlinger.
(2) empati: Indføling; med empati menes ifølge IVK indlevelse i egne og andres følelser og behov, uden domme og tolkninger.
(3) kontakt: Indenfor IVK menes en kontakt med fokus på det, der i live i dig og i mig, i form af følelser og behov
(4) gætte: Ifølge IVK at leve sig ind i den andens følelser og behov, og ud fra dette fremkomme med sit gæt.
(5) anmodning: Ifølge IVK et ønske om en konkret handling som kan udføres her og nu, fremsat uden krav.
(6) strategi: IVK definerer strategi som en konkret måde at søge et behov opfyldt på.
(7) bidrage: Ifølge IVK er det et grundlæggende menneskeligt behov at bidrage til at berige livet - for en selv og for andre.

Oversat til dansk af Anne Hjarnaa, Sønderborg, Kirsten Kristensen, Søndersø og Annette Hoffskov, København. 

© by Inbal Kashtan 2002

This article has appeared in “Neighborhood Parents Network“ in February 2002 and in “The Boulder County Family Connection” in March 2002. If you are interested in publishing this article in another parenting publication, email inbal@cnvc.org ( inbal@cnvc.org ). Inbal Kashtan is the Parenting Project coordinator for the Center for Nonviolent Communication (www.cnvc.org) as well as the co-director of the Bay Area Center for Nonviolent Communication. Inbal facilitates public workshops and retreats as well as trainings in schools and organizations, and is the mother of a young boy.

Ovenstående artikel er en af flere som er oversat til dansk

  • Empatisk kontakt: “Attachment Parenting” og Ikkevoldelig Kommunikation. Er udkommet i april 2003.
  • At høre ”ja”et i ”nej”et: Er udkommet i december 2002.
  • Parenting for Peace: Udkommer foråret 2003.

Hvis du ønsker information, når der kommer flere artikler, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.rosenlundkurser.dk  eller send en e-mail til kirsten@rosenlundkurser.dk

E-mail forum for IVK Forældre
Vi har et e-mail forum for forældre som ønsker at anvende Ikkevoldelig Kommunikation i forholdet til deres børn.
Du kan tilmelde dig på:

http://dk.groups.yahoo.com/group/ivk-foraeldre

På denne gruppes hjemmeside vil du også kunne finde ovennævnte artikler efterhånden som de bliver oversat.